onsdag den 26. november 2014

3 unge studerende står til 1,5 års fængsel for at hacke sig ind på deres skoles IT-system.

I oktober fik 3 unge studerende på en skole på Fyn skaffet sig adgang til skolens system til registrering af fravær. Ved hjælp af brugernavn og kode fra en af skolens ansatte, lykkedes det eleverne at slette egne og andre elevers fravær fra skolens server. Hvordan de har fået fat i medarbejderens login info er endnu ikke fastslået, men med den sikkerhed der er på området, så er det jo nok ikke den største udfordring. Der skal bare et frikvarter til, hvor en underviser i farten glemmer at logge sig ud af systemet, ja så kan skaden være sket.

Politiet er nu ved at efterforske sagen, og straffen står endnu uvis. Dog bør andre elever tænke sig en ekstra gang om inden de prøver at efterligne de 3 fra Fyn. Det er forholdsvist nemt ud fra skolens log-fil af brug/ændringer af systemet at finde frem til hvilke elever der er rettet fravær i, hvorfor en opklaring ikke tager lang tid.

Læs hele historien om hvordan Danske teenagere hacker sig ind på skolens it-system